Mit møde med EFT og IFS i parterapien

Herunder kan du læse om, hvad de to metoder er, hvordan de adskiller sig, hvordan de supplerer hinanden i det parterapeutiske arbejde, og hvordan jeg selv stødte på dem undervejs i mit arbejde.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med den emotionsfokuserede parterapimodel, da jeg startede på den to-årige EFT-parterapeutuddannelse.

Jeg forestillede mig da jeg startede på parterapeutuddannelsen – og det var ganske korrekt – at det ville kræve meget at lære. Og jeg troede, at parterapi som udgangspunkt var mere overfladisk og mindre transformerende end individuel terapi. Det var så ret fejlagtigt.

At se parterapien udfolde sig og opleve hvordan metoden kunne hjælpe til at komme helt ind til det allermest sårbare, forbi vores beskyttelsesmønstre – og se hvordan vi samtidig kunne bliver taget imod af vores partner, det var inspirerende at opleve og ændrede fundamentalt min måde at se klientarbejde på.

Læs mere om IFS-terapi

Integration af EFT

Processen i parterapien føltes for mig ofte mere transformerende, da det oftest var partneren og ikke mig som den professionelle terapeut, som tog imod og mødte den anden i de sårbare følelser og tilstande.

Jeg kastede mig fuldt ind i arbejdet med EFT-modellen og engagerede mig så godt jeg kunne. Jeg fik videosupervision, modtog ekstraundervisning og tog meget træning og gruppesupervision for at integrere EFT-modellen, så godt jeg kunne i mit arbejde som parterapeut.

Dvs. indtil jeg en dag opdagede terapiformen IFS (Internal Family Systems), og det åbnede igen en helt ny verden i mit arbejde med klienter, som gjorde det nødvendigt at uddanne mig til IFS terapeut.

Jeg stod igen overfor en terapimodel, som jeg vidste var ligeså virksom og transformerende, som jeg havde oplevet EFT-parterapien var, og jeg fik ønske om at integrere Internal Family Systems i mit parterapeutiske arbejde.

INTERNAL FAMILY SYSTEMS

Da jeg først stødte på IFS havde jeg nok en klar antagelse om, at det nok var en interessant terapiform, men jeg var grundlæggende skeptisk.

Jeg tænkte, at det hele virkede ret forsimplet, næsten banalt, som om det reducerede komplekse menneskelige erfaringer til en slags indre rollespil. Jeg syntes, det nok lød besnærende, men jeg var i tvivl om, hvorvidt terapiformen faktisk kunne noget særligt. Igen tog jeg fejl.

At opleve IFIO parterapi i praksis overraskede mig dybt. Hvor jeg først havde afskrevet metoden, blev jeg hurtigt konfronteret med, hvor nænsomt og præcist IFS kunne åbne adgang til de mest komplekse og sårbare indre tilstande.

I arbejdet med IFS parterapien opdagede jeg en respekt for klientens indre organisering og en metode, der både var systematisk og meget potent. Jeg mærkede, hvordan IFIO – Intimacy from the Inside Out  byggede bro til en anden form for indre nærvær.

Læs mere om IFS-parterapi