Eskil Holten
Menu
Bestil tid
Eskil Holten foran en grøn vedbendvæg

Genskab den
kærlige kontakt

Parterapeut på Vesterbro

ESKIL HOLTEN OM PARTERAPI

Det handler sjældent om det,
I skændes om

Bag det I siger, er der næsten altid noget andet, der prøver at blive hørt.

Mange par tøver med at søge hjælp. Det kan føles sårbart at lukke en anden ind i det, der er svært mellem jer. I behøver ikke vente, til I ved, om I kan finde sammen igen.

Hvornår er parterapi en god idé? 2 min.

KAN I GENKENDE DET?

Typiske temaer
i samtalerne

Kommunikation

I taler forbi hinanden, misforstår hinanden eller har svært ved at få sagt det, der er vigtigt. Samtalerne ender i diskussioner, og ingen af jer føler sig hørt.

I havner i det samme mønster

Den ene søger kontakt, den anden trækker sig. I vil gerne hinanden, men ender med at gøre afstanden større.

Hverdagen er blevet til logistik

Børn, arbejde og aftaler fylder. I får det praktiske til at fungere, men savner at være kærester.

Følelserne tager over

Samtalen bliver til et skænderi, før I får sagt det, I egentlig ville sige.

I savner lyst og intimitet

Nærheden er blevet sjældnere. Måske er det også svært at tale om det, I savner.

En grøn port med et håndskrevet skilt: Stängt pga kärlek

METODEN BAG PARTERAPIEN

EFT og IFS
i parterapien

Samtalerum med sofa, lænestol, bøger og planter foran en petroleumsgrøn væg

Jeg arbejder ud fra to komplementære retninger: emotionsfokuseret parterapi (EFT) og IFS-parterapi.

EFT parterapi

Hjælper jer med at få øje på den negative cyklus udefra: Hvad sker der egentlig, når I bliver trigget, og hvad længes I efter under konflikten? Her skaber vi kontakt til de sårbare følelser, behov og længsler, der gemmer sig bag jeres forsvars- og beskyttelsesstrategier.

IFS-parterapi

Bag overfladens konflikter gemmer der sig næsten altid en dybere, individuel smerte. I IFS-parterapi arbejder vi på to planer: Vi hjælper den enkelte med at lande i sig selv og møde egne sårbare dele, og vi skaber et trygt rum til at bringe den kontakt ind i parforholdet. Når smerten mødes både indefra og imellem jer, opløses de fastlåste mønstre.

Kombinationen betyder, at vi ikke nøjes med at analysere jeres mønstre udefra. Vi arbejder med dem i det øjeblik, de opstår i rummet – så I kan bryde dynamikken og genskabe trygheden.

JEG ER DER FOR JER BEGGE

Den første
samtale

Jeg er der for jer begge. Vi har fokus på de mønstre, I havner i sammen, frem for at udpege den ene som problemet.

Hør mig fortælle mere om at komme i parterapi første gang.

Lydoptagelse med Eskil Holten

Mandlig parterapeut i København

Jeg oplever nogle gange, at mænd møder op med en vis skepsis — og forlader første samtale positivt overrasket. Ikke fordi jeg forsøger at tale nogen til rette, men fordi jeg kender de mønstre, der gør det svært at sige sin sårbarhed højt. Bag tilbagetrækning ligger der næsten altid noget, der gerne vil blive sagt.

  • Husk, at jeg er der for jer begge to
  • At ingen er “the bad guy”
  • Fokus på jeres mønstre – vi arbejder ikke mod hinanden.
Læs om parterapi i København
Tre mennesker i en mørk skovlysning

TRAILHEADS · 3.–4. APRIL 2027

Lost in the WoodsInto the Clearing

To dage i naturen med IFS og relationer i fokus.

Læs om retreatet