Når det indre alarmberedskab spænder ben for nærheden i parforholdet

Vi kender alle den følelse, der sniger sig ind i kroppen, når noget trykker os. Det kan begynde som en svag uro i maven, en række uoverskuelige tanker om fremtiden eller en pludselig trang til at have fuldstændig kontrol over logistikken derhjemme.

Ofte pakker vi denne uro væk bag en facade af overskud. Vi passer vores karriere, koordinerer børnenes aftaler og sørger for, at hverdagen kører på skinner.

Det er en almenmenneskelig forsvarsmekanisme at forsøge at fremstå stærk og uafhængig, især over for den person, der står os allernærmest. Vi tænker måske, at vores bekymringer og indre alarmberedskab er vores eget ansvar at bære, og at vi ikke skal belaste andre med vores sårbare sider.

Men når vi holder den indre uro for os selv, sker der noget usynligt med den måde, vi rækker ud efter hinanden på. At vise sårbarhed kræver et enormt mod, fordi det åbner op for risikoen for at føle sig forkert eller misforstået. Derfor vælger mange af os ubevidst at trække i en usynlig rustning, hvor vi fikser, styrer og kontrollerer i stedet for at dele det, der reelt rører sig i det dybere følelsesliv.

Den Indre uro flytter ind i parforholdet

Når denne indre uro begynder at fylde for meget, begynder den ofte at diktere dynamikken i hverdagen uden at vi opdager det. Det føles måske sikrere at skændes om, hvem der glemte at købe ind til aftensmaden, eller hvorfor rengøringen ikke er i orden, end det gør at sige højt, at man føler sig ensom, utilstrækkelig eller overvældet.

Det indre alarmberedskab kan få os til at trække os væk i tavshed eller omvendt angribe med kritik for at beskytte os selv mod afvisning.

Her opstår den klassiske parallelverden, hvor to mennesker elsker hinanden højt, men gradvist glider fra hinanden og lever ved siden af hinanden i stedet for med hinanden.

Det bliver utrolig svært at bryde dette mønster på egen hånd som par, fordi de gamle overlevelsesstrategier hurtigt tager over, så snart samtalen bliver svær.

Hver gang den ene forsøger at nærme sig, kan det af den anden opleves som et angreb eller et krav, hvilket blot får begge til at trække sig endnu længere ind i deres respektive skyttegrave.

At genskabe den tabte nærhed handler ikke om at fjerne sårbarheden eller de svære følelser, men om at turde vise dem til hinanden på en ny måde. I min praksis på Vesterbro møder jeg ofte par, der har mistet den dybe følelsesmæssige forbindelse i en travl strøm af praktiske gøremål.

Når vi sidder overfor hinanden i terapilokalet i Haderslevgade 22, tæt ved Enghave Plads, arbejder vi med at skabe et trygt rum, hvor det bliver muligt at lægge rustningen og undersøge de underliggende mønstre. Ved at få hjælp til at sætte ord på de sårbare og urolige dele af det indre liv, kan I begynde at forstå hinandens reaktioner frem for at dømme dem. Det giver jer mulighed for at gå fra at leve parallelt til igen at finde ind til den dybe, varme kontakt, som i sin tid bragte jer sammen.

Hvis I oplever, at afstanden mellem jer er blevet for stor, og I ønsker støtte til at finde vejen tilbage til hinanden, kan professionel hjælp være det næste skridt mod at genopbygge trygheden og intimiteten gennem parterapi på Vesterbro.